- Forside
- Elektronik / Navigation
- VHF Radio
- Ankering & Fortøjninger
- Bådpleje, Vedligeholdelse & interiør
- Kaleche, søgelænder og presenning
- Dæksudstyr, Interiør, befæstigelse
- Flag / Yachtflag
- Gaveartikler
- Gummibåde
- El-ombord
-
Elektronik / Navigation
- NMEA2000 System ( Stik & Kabel mm. )
-
- Autopilot
- Kortplotter, GPS, transducere
- Ekkolod
- Tilbehør til instrumenter
- VHF Radio
- Radar
- Kompas
- Navigationsværktøjer
- Søkort, Elektroniske Søkort,
- Sejler-Kikkert
- AIS
- Garmin Sejlerur
- Garmin Instrumenter pakke
- Actisense elektroniksystemer til båden
- STNG System til Raymarine
- Styrestole / Borde / Kapokpuder
- Radio - TV - Musikanlæg til båden
- Rigudstyr til Sejlbåden
- Omkring Motoren
- Pantry, Toilet VVS
- Sejlertøj
- Sikkerhed ombord
- Styring / Kontrolbokse
- Bovpropeller
- Vandsport
- Vinteropbevaring
- Varme til båden
- Tips & tricks fra Hjertmans
- Special ordre
- Mærker
VHF Radio
Ansøg om certifikat
Når du installerer maritimt radioudstyr eller anskaffer et nyt skib med maritimt radioudstyr, skal du have et kaldesignalsbevis. Det ansøger du om hos Søfartsstyrelsen.
Ved udstedelse af et kaldesignalsbevis bliver skibet tildelt et kaldesignal og et MMSI-nummer. Hvis skibet har håndholdt VHF-udstyr med DSC-funktion, tildeles det også et håndholdt ID-nummer.
Et kaldesignalsbevis er knyttet til ét skib, og de tildelte identifikationsnumre må derfor alene anvendes i det pågældende skib.
Ændringer til og afmelding af kaldesignal kan du læse mere om her på siden.
Når Søfartsstyrelsen har behandlet ansøgningen og udstedt kaldesignalsbeviset, vil ejeren af kaldesignalet få besked i e-Boks med kaldesignalsbevis og følgebrev. Hvis du er fritaget for e-Boks, sendes der i stedet en e-mail.
Rederier med adgang til digitale certifikater på ”Selvbetjening” vil her kunne finde det udstedte certifikat.
Hvis du er i tvivl om, hvilken type ansøgning du skal vælge, kan du læse mere på vejledningssiden for kaldesignaler eller kontakte os.
Ansøgning om nyt kaldesignalsbevis
Før du ansøger om et kaldesignalsbevis, skal du have følgende klar:
Din medarbejdersignatur hos rederiet eller dit private NemID
- Betalingskort
- Kendingsbogstaver, hvis skibet er optaget i Skibsregistret
- Skibets anvendelsesområde i henhold til ITU’s skibsklassifikationer
- Afregningskode (AAIC)
- Hvilket radioudstyr skibet har om bord
- Kontaktperson i land i en eventuel nødsituation
Der er et gebyr på 175 kr. for udstedelse af et nyt kaldesignal. Dette betales direkte under udfyldelsen af ansøgningsblanketten.
Som ejer af et kaldesignal, er det dit ansvar, at oplysningerne på kaldesignalsbeviset er korrekte.
ANSØG OM NYT KALDESIGNALSBEVIS
Du kan læse mere om punkterne ovenfor på vejledningssiden for kaldesignaler
Ændring af kaldesignalsbevis
Hvis der skal foretages ændringer, der har indflydelse på kaldesignalsbeviset, kræver dette en ansøgning om ændring af kaldesignalet. Det kan eksempelvis være ændring af skibsnavn, ejerskifte, radioudstyr, afregningskode eller kontaktperson i land i en eventuel nødsituation.
Det er også i forbindelse med ændring af kaldesignal, at du registrerer HEX ID for EPIRB samt registrerer skibets Inmarsat-numre.
Der er ved ændring af skibsnavn og ejerskifte et gebyr på 175 kr.
De resterende ændringer er gratis. Eventuelt gebyr betales direkte under udfyldelsen af ansøgningsblanketten.
ANSØGNING OM ÆNDRING AF KALDESIGNALSBEVIS
Afmelding af kaldesignalsbevis
Ønsker du at afmelde skibets kaldesignal, skal du udfylde ansøgningsblanketten for afmelding.
Det er gratis at afmelde skibets kaldesignal.
Det er vigtigt at afmelde kaldesignalet i følgende tilfælde:
- Hvis skibet er blevet solgt, og den nye ejer ikke skal overtage kaldesignalet
- Hvis skibet er blevet ophugget
- Hvis skibet er blevet afmeldt Skibsregistret
- Hvis skibet skal optages i Skibsregistret, skal det eksisterende kaldesignal afmeldes først
- Andre årsager til, at kaldesignalet ikke længere skal anvendes
Du skal have et radiobevis for at betjene skibets radioudstyr
For at anvende eksempelvis en VHF-radio skal du som minimum have et SRC-certifikat.
For anvendelse af radioudstyr i handelsskibe kræves som minimum ROC-bevis.