Definitioner:
Aftalens parter
"Køber" anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Dansk Marineudstyr afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.
Dansk Marineudstyr anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer, og om den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.
Produktinformation:
På Dansk Marineudstyr oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Dansk Marineudstyr via salg@danskmarineudstyr.dk
Priser:
Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer.
Alle angivne priser er inklusive 25% moms.
Bestilling:
Præsentation af varer sammen med en pris på Dansk Marineudstyr er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud.
Købers bestilling af varer fra Dansk Marineudstyr udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Dansk Marineudstyr om at købe varen på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem Køber og Dansk Marineudstyr er først indgået, når Dansk Marineudstyr ved en ordrebekræftelse accepterer det af Køber afgivne tilbud.
Dog igen tages til hver tid forbehold for prisfejl/trykfejl, hvorved Dansk Marineudstyr derfor kan annullerer en ordre uden varsel. også selv om vores system har udsendt en ordrebekræfelse.
Betaling:
De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som det kun er dig og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig.
Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart varen afgå fra Dansk Marineudstyr , Vælger du at modtagen varen med efterkrav betales beløbet ved modtagelse af varen.
Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:
Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Køber.
Reklamation:
Dansk Marineudstyr yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Fakturaen skal fremvises til Dansk Marineudstyr i forbindelse med anvendelse af reklamationen.
Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter Køber har eller burde have opdaget manglen ske til Dansk Marineudstyr inden rimelig tid. Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen.
Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.
Ansvarsfraskrivelse og garanti:
Dansk Marineudstyr har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre websites igennem links. Disse websites er uden for Dansk Marineudstyr's kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.
Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Køber og Dansk Marineudstyr.
Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Køber handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Dansk Marineudstyr's kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
Dansk Marineudstyr afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.
Fortrydelsesret:
Meddeler Kunden Dansk Marineudstyr, at Kunden har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler Dansk Marineudstyr, det modtagne beløb.
Dansk Marineudstyr forbeholder sig retten til at afvise fortrudt køb. såfremt de 14 dage er overskredet.
Virksomheder og offentlig institutioner har som udgangspunkt ikke fortrydelsesret, med mindre andet er skriftligt aftalt med Dansk Marineudstyr,
DETTE gælder dog ikke for vare der er solgt på mål. eks.vis Tov, Fenderlister, Fald. eller hvor man har fået Påtrykt navn mm.
Og ej heller for Elektronisk Søkort, da disse først brændes ved bestilling.
Der er det ikke muligt at fortryde sit køb..
Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse.
Varer der returneres SKAL sendes/returneres i original emballage, ellers vil det fulde beløb ikke kunne blive refunderes.
Returforsendelsen skal du selv betale.
Benyttes fortrydelsesretten, skal varen sendes tilbage til Dansk Marineudstyr,
Varen SKAL afleveres på vores firma adressen.
Sendes der i stedet til en pakkeshop vil varen ikke blive afhentet.
Transporten af varen retur til Dansk Marineudstyr, skal du selv betale, hvis du bruger din fortrydelsesret,
Husk at få en kvittering fra postvæsenet eller fra det pakkefirma, du benytter, så du har bevis for, at du har sendt varen retur til os.
Du bør sende varen forsvarligt emballeret - sammen med en kopi af fakturaen eller vores Returneringsformular som findes i top af vores hjemmeside. Skriv venligst tydeligt at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten og at du derfor ønsker af få tilbagebetalt varens pris.
Vi anbefaler at du sender varen retur som forsigtig pakke med Post Danmark eller GLS
Du kan også fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen. Dette skal dog meddeles Dansk Marineudstyr, via mail.
Disse returregler gælder alle varer solgt som fjernsalg (til private) - det gælder ikke varer afhentet i vor butik og heller ikke varer solgt til virksomheder.
Forbehold for ændringer:
Dansk Marineudstyr forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.
Leveringstider:
Med mindre andet er angivet for den enkelte vare er forventet leveringstid indenfor 30 dage.
Reservation på Mastercard
Har du handlet på en webshop, fortrudt købet, og er pengene nu spærret på dit kort? Hvis svaret er ja, så er du bestemt ikke den eneste, og det er en problemstilling, der er frustrerende for såvel forbruger som for webshoppen. Sagen er nemlig den, at webshoppen intet har at gøre med at pengene bliver reserveret på din konto, og derfor er en løsning som oftest helt ude af deres hænder.
Læs her hvad du kan gøre og få forklaringen på, hvordan reglerne hænger sammen.
Sådan gør du
Om du kan få slettet en reservation, afhænger af de kortholderregler, der fulgte med, da du fik dit Mastercard. Reglerne fra bank til bank minder meget om hinanden, men der er dog variationer, og derfor kan man ikke bare gå ud fra at reglerne er de samme i f.eks. Nordea og Jyske Bank.
Reglerne er dog forholdsvis typiske for de fleste danske pengeinstitutter, og derfor er følgende fremgangsmåde en god rettesnor:
- Tag kontakt til den pågældende webshop. Der er en chance for, at de, via deres betalingsløsning, kan slette reservationen.
- Er det ikke muligt, er det din kortudsteder, du skal have fat i. Du skal dog kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte netbutikken, før banken vil hjælpe.
- Din bank undersøger herefter sagen, og har mulighed for at frigive pengene i mellemtiden.
Derfor reserveres dine penge
Når man handler med Mastercard, bliver pengene ikke hævet med det samme, og da man ikke kan hæve et større beløb end der er til rådighed på ens konto, er det nødvendigt for kortudstederen at reservere købsbeløbet, så man er sikker på, at pengene også er på kortet, når de skal trækkes.