De nye Lewmar S900 og S2000 er to nye 12V ankerspil, der er specielt udviklet til agtermontering. Med støtte til frit fald, bly-line på 12-16 mm og automatisk stopfunktion som standard, har Lewmar sigtet mod det nordiske marked for hækmonterede ankerspil.
Udover ovennævnte funktioner har man valgt at installere en ny type motor og gjort hele konstruktionen mere robust end tidligere.
S900 har en 600W motor og er velegnet til både op til 32 fod og S2000 har en 1000W motor og er velegnet til både op til 48 fod
Spillene leveres med en plade til skroggennemføring i rustfrit stål, der har integreret knækrulle, som forenkler monteringen. Der er også mulighed for at dreje hele motoren 45 grader uden at påvirke grundlæggende funktioner.