Udskriv

Anvendelse og gyldighed 

Ethvert salg fra Dansk Marineudstyr Aps (herefter benævnt DMU) er underlagt nærværende salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale. Købers angivelse af særlige vilkår i udbudsmateriale, ordre m.v. er ikke bindende for DMU, medmindre DMU skriftligt har accepteret dette.

Tilbud/ordre
 

Aftale mellem køber og DMU anses først for indgået ved DMU’s fremsendelse af varen eller ved DMU’s skriftlige accept af tilbudet. Fremsendelse af ordrebekræftelse til køber anses ikke som accept af købers tilbud, medmindre dette er anført udtrykkeligt i ordrebekræftelsen. I handelskøb kan annullering af en ordre kun ske med DMU’s skriftlige godkendelse.

Fortrydelsesret
 

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. For praktiske detaljer - se punktet ''Reklamation og varereturnering''. 

Priser, fragt m.v 

DMU’s priser er incl. moms og ab lager. Forsendelser under kr 500 inkl. moms og under 30 kilo pålægges kr 49 i fragt. Alle forsendelser over 30 kilo sendes med Danske Fragtmænd, hvor fragten er kr 200 inkl. moms. Evt. fragt på kr 200 opkræves særskilt.

Leveringsbetingelser
 

Dansk Marineudstyr sørger for levering med GLS eller Danske Fragtmænd indenfor 1-5 hverdage efter bestillingen er modtaget. Levering til privatadresser leveres som standard med GLS, hvor varen bringes ud til nærmeste PakkeShop. Med andre ord leveres der ikke direkte til privatadresser. Du kan angive en af de mere end 1250 PakkeShops som leveringsadresse, og dermed også vælge en PakkeShop i nærheden af din arbejdsplads eller der, hvor du handler ind. Levering til erhvervsadresser kan ske med både GLS og Danske Fragtmænd. Leveringstid forudsætter dog at varen er tilgængelig og at transportøren overholder sine leveringsbetingelser. Såfremt der opstår forsinkelser hos transportøren, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. 


Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet. 

Du er naturligvis også velkommen til at hente dine varer i vores butik. 

Forsendelsesomkostningerne vil fremgå ved bestilling af varerne og i markedsføringsmaterialet. Der er intet ekspeditionsgebyr. 

Levering skal dog senest ske inden for rimelig tid. Levering anses for sket, når genstanden er overgivet til en fragtfører, der har påtaget sig forsendelsen. Ved forsinkelse fra DMU’s side kan køber i handelskøb kun gøre misligeholdelsesbeføjelser gældende, såfremt forsinkelsen strækker sig ud over 30 dage, efter levering burde være sket. Køber kan i så fald vælge at kræve aftalen gennemført til en ny leveringsdato eller annullere ordren. Køber kan ikke gøre andre misligeholdelsesbeføjelser gældende over for DMU. DMU er ikke ansvarlig overfor køber, når force majeure omstændigheder indtræder og hindrer eller udsætter opfyldelse af aftalen - herunder strejker og lockouts, vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra leverandører, manglende transportmuligheder, eller andre omstændigheder, som DMU ikke er herre over. I dette tilfælde er DMU berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere aftalen helt eller delvist.

Personlige oplysninger

Ingen personlige oplysninger der registreres på Dansk Marineudstyr, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Dansk Marineudstyr. 

I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Det er godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket. 
Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg . Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger". 

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos Dansk Marineudstyr på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status. 

Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes! 
Man kan desuden valgfrit få sin emailadresse optaget på en mailingliste hos Dansk Marineudstyr, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra Dansk Marineudstyr. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes som man ønsker. 

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes. 

Betaling

Dansk Marineudstyr modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. 

Dansk Marineudstyr krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS. 

Undersøgelsespligt

I handelskøb er køber forpligtet til straks ved modtagelsen af en vare at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler.

Reklamation og ansvar
 

Handelskøb: Køber skal give skriftlig meddelelse om fejl/mangler direkte til DMU uden ugrundet ophold dog senest tre dage efter mangelen er opdaget eller burde have været opdaget. Meddelelsen skal indeholde en specifikation af mangelen. Såfremt køber ikke underretter DMU om en mangel inden for de angivne frister, mister køber sin ret til at fremsætte krav i anledning af mangelen. I tilfælde af reklamation er køber ikke berettiget til at returnere varen til DMU uden forudgående skriftlig accept. Ethvert mangelskrav skal uanset art være gjort gældende senest 24 måneder efter leveringstidspunktet. Undlader køber dette, kan køber ikke efterfølgende påberåbe sig mangelen. DMU’s ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til, efter DMU’s valg, enten at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele køber et af DMU fastsat rimeligt forholdsmæssigt afslag. Køber kan ikke gøre andre mangelsbeføjelser gældende.

Handelskøb og forbrugerkøb

DMU er ikke ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, som en mangel måtte forårsage. I forbrugerkøb er købelovens § 80, stk. 1, ikke herved fraveget.

Produktansvar

For produktansvar er DMU alene ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. DMU fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag. Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på DMU’s produktansvarsforsikring. Køber er for forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele DMU, såfremt køber bliver bekendt med, at der er indtrådt skade forårsaget af det købte, at tredjemand påstår, at der er indtrådt skade, eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade. I den udstrækning DMU måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde DMU skadesløs i samme omfang, som DMU’s ansvar er begrænset i henhold til nærværende punkt. 

Værneting

Enhver uenighed eller tvist mellem køber og DMU afgøres i handelskøb ved DMU’s hjemting under anvendelse af dansk ret. Dette lovvalg omfatter dog ikke dansk rets internationalprivatretlige regler. DMU kan dog altid vælge at sagsøge køber ved dennes.